Landbruget


Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 mio. mennesker svarende til tre gange Danmarks befolkning. Selvom landbrugets rolle i den samlede danske økonomi er blevet stadig mindre i takt med industrialiseringen og hele den økonomiske udvikling, er det fortsat et centralt erhverv ikraft af nettovalutaindtjeningen og beskæftigelsesvirkningen og som leverandør af daglige fødevarer. Da landbruget beslaglægger næsten 2/3 af landets samlede areal, har erhvervet også en vigtig rolle som forvalter af både kultur- og naturlandskabet.


Miljø og natur

Da landbruget er et primærerhverv, vil produktionen uundgåeligt påvirke det omgivende miljø. Samfundets hidtidige bekymring har især været rettet mod anvendelsen af bekæmpelsesmidler samt tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. For at begrænse effekten af disse har Folketinget gennem de sidste årtier iværksat flere handlingsplaner. Der er opnået store resultater af indsatsen.
De sidste 20 års vækst i landbrugsproduktionen har kunnet foregå samtidig med en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1985 viser:
• at kvælstofoverskuddet fra mark er faldet med 47%
• at fosforoverskuddet fra mark er faldet med 61%
• at udledning af ammoniak er faldet med 42%, og
• at forbruget af bekæmpelsesmidler målt i aktivt stof er mere end halveret.
En væsentlig del af Danmarks naturarealer forvaltes også af landmændene, og disse arealer vokser. En spørgeundersøgelse foretaget i 2005 viser, at hver anden landmand har etableret småbevoksninger, levende hegn, vandhuller, randzoner langs søer og vandløb eller lignende i 2005, og en lige så stor andel er planlagt etableret i 2006. Udviklingen dokumenterer, at moderne landbrugsproduktion kan gå hånd i hånd med befolkningens øgede interesse for dyrevelfærd samt miljø- og naturhensyn.


Artikel om sprøjtegifte


Nye afgifter skal begrænse brugen af sprøjtegifte

22. okt. 2011 21.28 Politik
Landmænd skal rammes på pengepungen, hvis de ikke skærer ned på deres forbrug af sprøjtegifte.
Det mener fødevareminister Mette Gjerskov (S), der formentlig allerede fra næste år vil bruge nye afgifter til at få landmændene til at sprøjte mindre. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
- Vi har i Danmark den glæde, at vi kan pumpe rent klart vand direkte ud i vandhanerne uden at rense det først. Det skal vi blive ved med, og det gør vi blandt andet ved at indføre nye afgifter på sprøjtegift, Mette Gjerskov.
Skal kunne mærkes på pengepungen

- Det, at det bliver dyrere, bør få den enkelte landmand til at overveje, om man kan producere på en anden måde og hver enkelt landmand skal på pengepungen kunne mærke, hvis ikke sprøjtegiftforbruget kommer i kontrol, siger ministeren.
Hun påpeger, at man i Skatteministeriet allerede nu arbejder på en model.
Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen mener det er uforsvarligt at presse landmændene økonomisk, så længe der ikke er tilstrækkeligt med alternative produkter på markedet.
Fødevareordfører Lene Espersen (K) så gerne en omlægning af afgifterne, så man ikke kun ser på, hvor ofte landmændene sprøjter, men også hvad de sprøjter med.

Video omkring landbrug


Landbrugets historie



Fremtidens landsbrug